Ondt i hjertet ved stress: Tegn på stress du bør kende

Ondt i hjertet ved stress: hvad sker der i kroppen

Stress er kroppens svar på pres. Når hjernen opfatter en trussel eller en opgave, der er for stor, frigiver kroppen stresshormoner som adrenalin og kortisol. Pulsen stiger, blodtrykket går op, vejrtrækningen bliver hurtigere, og musklerne spænder. Det er nyttigt, når du skal reagere hurtigt, men ikke, når det står på dag efter dag.

Ondt i hjertet ved stress kommer ofte fra netop den spænding. Musklerne i brystkassen, mellem ribbenene og omkring skuldrene bliver stramme og ømme, og det kan give smerter i brystet. Men en trykken bag brystbenet er også et klassisk tegn på, at smerterne kommer fra hjertet. Hurtig og overfladisk vejrtrækning kan give en stikkende fornemmelse og en følelse af ikke at kunne få luft nok.

Hjertebanken er også almindeligt. Du mærker, at hjertet slår hårdt eller hurtigt, selv om du sidder stille. Det er ubehageligt, men hos raske mennesker er det som regel udtryk for alarmberedskabet og ikke for en sygdom i hjertet. Følges hjertebanken af brystsmerter, åndedrætsbesvær, svimmelhed eller besvimelse, er sandsynligheden større for en hjertesygdom, så kontakt din læge. Er du besvimet, eller går smerterne ikke væk i løbet af 5 minutter i hvile, skal du ringe 112.

Når brystsmerter kræver hjælp med det samme

Ingen kan selv afgøre med sikkerhed, om brystsmerter kommer fra stress eller fra hjertet. Derfor skal nogle symptomer altid tages alvorligt, uanset hvor presset du er i hverdagen.

Ring 112, hvis du oplever:

• Smerter eller trykken i brystet, som ikke forsvinder i løbet af 5 minutter i hvile
• Smerter, der breder sig til arm, hals, kæbe eller ryg
• Brystsmerter sammen med åndenød, koldsved, kvalme eller svimmelhed

Stress udelukker ikke hjertet, for psykiske belastninger kan også udløse hjertekrampe, altså smerter, fordi hjertet får for lidt ilt. Hos ældre og personer med diabetes er symptomerne ofte mindre tydelige, og kvinder kan have andre tegn, fx kvalme, træthed eller smerter ved mentalt stress. Kør ikke selv til sygehuset, og se ikke tiden an.

Smerter, der kommer ved anstrengelse og forsvinder i hvile, kan også være hjertekrampe. Er de nye eller bliver værre, så kontakt din læge eller lægevagten straks. Ring 112, hvis de ikke er væk efter 5 minutter i hvile.

Er smerterne mildere, men kommer igen og igen, så ring til din læge eller lægevagten, og vent ikke for at se, om de går over. Det gælder også, hvis du har kendt hjertesygdom, forhøjet blodtryk eller diabetes. Lægen kan undersøge hjertet og udelukke, at der er noget galt. Først derefter giver det mening at arbejde med stress som årsag.

Fysiske tegn på stress

Stress viser sig i hele kroppen, ikke kun i brystet. Symptomerne er forskellige fra person til person, men disse går ofte igen:

• Hovedpine og spændinger i nakke og skuldre
• Hjertebanken og indre uro
• Besvær med at trække vejret dybt eller trykken i brystet (se hvornår brystsmerter kræver hjælp med det samme)
• Ondt i maven, kvalme eller ændret afføring
• Søvnproblemer, både med at falde i søvn og med at sove igennem
• Træthed, som ikke forsvinder efter en nats søvn
• Hyppige infektioner, for eksempel forkølelser, der hænger ved

Stress kan også give høj puls, men en høj hvilepuls kan have andre årsager, så et pulsur kan ikke skelne stress fra sygdom. Læs mere om, hvad der er en god hvilepuls.

Psykiske stress symptomer og ændret adfærd

De psykiske tegn på stress kan være sværere at få øje på, fordi de sniger sig ind.

Tanker og følelser

• Irritabilitet og kort lunte over småting
• Svært ved at koncentrere sig og at huske
• Tankemylder, især om aftenen og natten
• Tristhed, nedtrykthed eller følelsen af at være uden for sig selv
• Angst og bekymring, som er svær at slippe

Adfærd

• Du trækker dig fra venner og sociale sammenhænge
• Du dropper træningen, fordi du ikke har overskud
• Du drikker mere kaffe eller alkohol end normalt
• Du arbejder mere, men får mindre fra hånden
• Du glemmer aftaler og laver flere fejl

Stress symptomer hos kvinder og mænd er individuelle og viser sig forskelligt fra person til person. Nogle går til lægen med hovedpine og søvnproblemer, andre med brystsmerter og hjertebanken.

Langvarig stress: når kroppen ikke får pause

Kortvarig stress er normalt og går over, når opgaven er løst. Problemet opstår, når kroppen ikke får lov at falde til ro imellem. Langvarig stress betyder, at alarmberedskabet står tændt i uger eller måneder.

Langvarig stress er i forskning blevet forbundet med blandt andet forhøjet blodtryk, søvnforstyrrelser og en øget risiko for hjertekarsygdom. Det er en god grund til at reagere på symptomerne, før de bliver kroniske.

Alvorlige stress symptomer er, når du ikke længere kan overskue almindelige opgaver, når du ikke kan sove flere nætter i træk, eller når du oplever hukommelsessvigt og stærk angst. Så skal du tale med din læge. Langvarig stress kan også udvikle sig til depression, og mange af tegnene ligner hinanden. Får du tanker om selvmord, så ring til Livslinien på 70 201 201. Ved akut fare ringer du 112.

Motion er et af de redskaber, der ofte hjælper på både krop og humør. Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 30 minutters moderat fysisk aktivitet om dagen for voksne, og en rask gåtur tæller med. I stressede perioder er rolig bevægelse ofte bedre end hård træning, som belaster kroppen yderligere. Læs mere om, hvordan motion kan hjælpe mod stress, og hvorfor gåture kan gavne den mentale sundhed.

Ofte stillede spørgsmål

Har jeg stress, hvis jeg har ondt i brystet?

Ikke nødvendigvis. Brystsmerter kan have mange årsager, fra spændte muskler til problemer med hjerte, lunger eller mave. Hvilken årsag det er, kan du ikke selv afgøre, heller ikke når du har andre tegn på stress. Er smerterne nye for dig, så kontakt din læge, og ring 112, hvis de ikke forsvinder i løbet af 5 minutter i hvile.

Hvad er symptomerne på stress, som jeg bør reagere på?

Reager, når du har flere af tegnene, eller når de påvirker søvn, arbejde eller familie. Er du bekymret, så tal med din læge. Hjertebanken, søvnproblemer, hovedpine, irritabilitet og koncentrationsbesvær er blandt de almindelige tegn. Jo tidligere du sætter ind, jo hurtigere finder kroppen som regel ro igen.

Kan stress give varige hjerteproblemer?

Kortvarig stress gør det normalt ikke. Men en svær psykisk påvirkning kan give stressudløst hjertesvigt, som kan give vedvarende gener, og hos personer med åreforkalkning kan akut stress udløse et hjerteanfald. Langvarig stress er dog i forskning forbundet med højere risiko for hjertekarsygdom, blandt andet gennem forhøjet blodtryk og dårligere vaner med søvn, mad og motion. Derfor er det klogt at tage langvarig stress alvorligt.

Dit næste skridt

Er trykken i brystet eller hjertebanken ny for dig, så kontakt din læge nu, og vent ikke en uge. Har lægen allerede set på det, kan du skrive i en uge ned, hvornår symptomerne kommer, og hvad der skete lige før, og tage noterne med til næste samtale.