Løbestilsanalyse: Et spinkelt grundlag for at vælge løbesko

Hvad en løbestilsanalyse egentlig måler

Den typiske løbestilsanalyse i en butik foregår på et løbebånd med et kamera bag dig. Du løber 30 til 60 sekunder, og optagelsen afspilles i langsom gengivelse. Ekspedienten kigger primært på, hvordan din fod og ankel bevæger sig, fra hælen rammer, til du sætter af.

Det, der vurderes, er først og fremmest pronation. Pronation er den naturlige bevægelse, hvor foden ruller indad, når den lander. Alle pronerer, men graden varierer. Ruller foden meget indad, kaldes det overpronation. Ruller den næsten ikke, kaldes det underpronation eller supination.

På baggrund af vurderingen bliver du ofte placeret i en af tre kasser: neutral, let overpronation eller kraftig overpronation. Hver kasse har sin skotype med mere eller mindre støtte i midtsålen. Læs mere om, hvad begrebet dækker, i vores artikel om pronation.

Derfor er analysen et spinkelt grundlag

Der er flere grunde til at tage resultatet med et gran salt. Den første er, at du løber i en ukendt situation. Du er i butikstøj, på et løbebånd du ikke kender, og med en fremmed, der kigger. Løb på bånd ligner i hovedtræk løb ude, men måden, foden lander på, kan være anderledes.

Den anden grund er tiden. Et halvt minut på et bånd fanger heller ikke, hvad der sker, når du bliver træt. En samlet gennemgang af 16 studier fandt, at træthed gør fodens tid på jorden længere og skridtene kortere, mens vinklerne i benet, også hvor meget foden ruller indad, ikke ændrer sig.

Den tredje grund er, at vurderingen foretages med det blotte øje. Selv trænede fagfolk kan vurdere den samme optagelse forskelligt. Og i en butik er det en ekspedient og ikke nødvendigvis en fysioterapeut eller en biomekaniker, der står bag kameraet.

Endelig ser analysen kun på foden. Din løbestil skabes i lige så høj grad af hofter, knæ og kropsstamme. En fod, der ruller indad, kan hænge sammen med svage baller eller en hofte, der falder. Sko med støtte kan begrænse bevægelsen i foden, men de træner ikke musklerne.

Hvad forskningen siger om pronation og sko

Ideen bag analysen er, at sko med støtte forebygger skader hos overpronerende løbere. Den sammenhæng er ikke vist, men spørgsmålet er heller ikke afklaret. Forskningsnetværket Cochrane har samlet tre forsøg, hvor sko blev valgt efter fodens form, og de viste ikke færre skader. Forsøgene var på militære rekrutter, så det kan være anderledes for motionsløbere. Et forsøg med motionsløbere fandt færre skader knyttet til pronation i sko med støtte, og Patienthåndbogen nævner, at du ved overproneret fod kan overveje sko med støtte af svangen.

Forskere har foreslået, at løbere selv vælger den sko, der føles bedst, og at det i sig selv kan mindske risikoen for skader. Det er en hypotese, og komfort kan påvirkes: I et lille forsøg syntes løbere bedre om den samme sko, når de fik at vide, at den var valgt ud fra en analyse.

Løbeskader af overbelastning skyldes ifølge Patienthåndbogen ofte forkert træning, fx at du løber for langt og for hurtigt tidligt i opbygningen. Sko spiller en rolle, men sjældent hovedrollen.

Det bør du i stedet lægge vægt på

Når grundlaget for analysen er spinkelt, er der andre ting, der bør veje tungere, når du vælger løbesko.

Komfort fra første skridt

Skoen skal føles god med det samme. Du skal ikke regne med, at den bliver bedre med tiden. Prøv gerne flere modeller i samme prisklasse, og løb et par minutter i hver, hvis butikken tillader det.

Pasform og plads til tæerne

Der skal være cirka en tommelfingerbredde foran den længste tå. Skoen skal sidde fast over vristen uden at klemme. Har du brede fødder, findes der modeller i bredere lest.

Det du kender i forvejen

Har du løbet skadesfrit i en bestemt sko, er det et stærkt argument for at blive ved den eller en lignende model. Din egen erfaring over måneder vejer tungere end et halvt minut på et bånd.

Underlag og formål

Skal skoen bruges på asfalt, grus eller skovsti? Til rolige ture eller til hurtige intervaller? En sko til de fleste hverdagsture kan sagtens være en anden end den, du bruger til konkurrence.

Sådan får du mest ud af en analyse

Selv om analysen er et spinkelt grundlag alene, kan den godt bruges som ét input blandt flere. Gå til den med de rigtige forventninger, og du får mere ud af den.

• Løb i dit eget tempo, ikke det tempo ekspedienten sætter båndet til.
• Tag dine gamle sko med, så I kan se, hvor de er slidt.
• Spørg, hvorfor du bliver anbefalet en bestemt sko, og hvad alternativet er.
• Bed om at prøve en neutral sko, selv om du får at vide, at du overpronerer.
• Døjer du med tilbagevendende smerter, så gå til en fysioterapeut frem for en butik.

Får du smerter, når du løber, kan du køle området med is og hvile benene i 2-3 dage. Fortsætter smerten længere end 1 uge, eller har du føleforstyrrelser i fod eller ben, bør du kontakte din læge, uanset hvad en analyse viser.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg have særlige løbesko til løbebånd?

Nej, de fleste kan bruge deres almindelige løbesko på løbebånd. Underlaget er blødere og mere jævnt end asfalt, så nogle foretrækker en lettere sko med mindre dæmpning. Men det er et spørgsmål om præference, ikke et krav.

Hvor ofte skal jeg skifte løbesko?

Det afhænger af sko, vægt, underlag og løbestil. Et tegn er, at mellemsålen føles flad, eller at du får nye småsmerter uden anden forklaring. Se vores guide til, hvornår du bør skifte løbesko, for konkrete tegn at holde øje med.

Kan en løbestilsanalyse forebygge skader?

Der er ikke solid dokumentation for, at sko valgt ud fra en analyse forebygger skader. Patienthåndbogen peger i stedet på forkert træning som en hyppig årsag til overbelastning. En analyse kan give et fingerpeg, men den erstatter ikke fornuftig træning.

Dit næste skridt

Næste gang du skal købe sko, så tag dine gamle med, prøv mindst tre modeller, og vælg den, der føles bedst efter et par minutters løb. Notér, hvordan den fungerer efter de første 50 kilometer, så du har din egen erfaring at bygge på næste gang.