Vinterbadning mod stress: sådan kan kulden give ro og energi

Hvorfor mange bruger vinterbadning mod stress

Kulde er i sig selv en stressfaktor for kroppen. Når du går i koldt vand, stiger pulsen, vejrtrækningen bliver hurtig, og kroppen sender signal om fare. Det lyder som det modsatte af ro, men pointen ligger i, hvad du gør med reaktionen.

Når du lærer at trække vejret roligt igennem de første sekunder, øver du dig i at håndtere en fysisk stressreaktion. Mange oplever, at den træning smitter af på hverdagen. Presset på arbejdet føles lidt mindre, fordi du har mærket, at kroppen kan falde til ro igen.

Der er også nogle mere jordnære forklaringer. Vinterbadning foregår udendørs i dagslys, ofte sammen med andre, og på faste tidspunkter. Alle tre ting er kendt for at støtte trivsel. Det kolde vand er måske bare den del, der får dig til at møde op.

Sådan får du et energiboost i hverdagen

Den mest omtalte effekt af vinterbadning er følelsen bagefter. Når du kommer op af vandet, arbejder kroppen på at få varmen tilbage, og huden prikker og bliver rød. Mange beskriver det som at være vågen på en helt anden måde end efter kaffe.

Vil du bruge det som et boost til dagen, er morgenen for mange det bedste tidspunkt. Et bad på 30 sekunder til to minutter er rigeligt. Bliver du længere, stiger risikoen for nedkøling, og forskningen kan ikke vise, at det giver mere effekt.

Sådan får du mest ud af morgenbadet:

1. Stå op på samme tid, også de dage du ikke bader.
2. Gå i vandet roligt, og fokuser på lange udåndinger.
3. Bliv i vandet, indtil vejrtrækningen er rolig, men højst et minut de første gange og aldrig mere end to minutter.
4. Tør dig hurtigt, og tag hue og tørt tøj på med det samme.
5. Gå en kort tur, mens varmen vender tilbage.

Går du i sauna bagefter, kan du læse mere om, hvordan du veksler mellem varmt og koldt i guiden til vinterbadning og sauna.

Vinterbadning og depression: hvad ved vi

Mange søger på vinterbadning og depression i håb om, at kulden kan løfte et tungt humør. Der findes forskning, som har set på koldt vand og humør, men området er stadig ungt, og resultaterne varierer. Det er derfor for tidligt at kalde vinterbadning en behandling.

Det betyder ikke, at det er ligegyldigt. For nogle kan vinterbadning være et godt supplement til den behandling, de allerede får, fordi det giver struktur, fællesskab og en fysisk oplevelse af at kunne noget svært. Men det skal aldrig erstatte hjælp fra læge eller psykolog.

Har du symptomer på depression, som holder ved i mere end et par uger, så tal med din læge. Fortæl gerne, at du vinterbader eller overvejer det, så I kan tage stilling til det sammen. Har du tanker om selvmord, så kontakt læge med det samme, og sig det til nogen. Du kan være anonym hos Livslinien på 70 201 201. Er det akut, så ring 112.

En rutine, der er til at holde

Forskningen har endnu ikke vist, at vinterbadning sænker stress, og de fleste studier er små eller svage. Oplever du en virkning, er det gentagelsen over uger og måneder, der tæller, og ikke det enkelte bad. Derfor er det klogt at starte mindre, end du har lyst til.

• Vælg to faste dage om ugen og skriv dem i kalenderen.
• Find en makker eller en gruppe, så du ikke bader alene.
• Hold badet kort, især de første uger.
• Skriv et par ord om, hvordan du har det bagefter.
• Vurder efter en måned, om du vil sætte frekvensen op.

Kombinerer du vinterbadning med anden bevægelse, får du ofte mere ud af begge dele. Læs om motion mod stress, hvis du vil have flere redskaber.

Sikkerhed, når du er presset

Netop når du er stresset, er det vigtigt at være ekstra forsigtig. Høj nervøsitet kan forstærke kuldechokket og forsinke, at kroppen vænner sig til kulden. Følg derfor nogle faste regler.

Bad aldrig alene, og gå aldrig i vandet efter alkohol. Bliv også på land, hvis du er forkølet, har feber eller føler dig utilpas. Hop ikke i, men gå langsomt ud. Gisp og hurtig vejrtrækning er en refleks, som du ikke helt kan undgå, så hold hovedet over vandet, og bliv tæt på trappen, til vejrtrækningen er rolig.

Har du hjertesygdom, forhøjet blodtryk eller anden kronisk sygdom, så få lægens godkendelse, før du begynder. Er dit høje blodtryk, din kranspulsåresygdom eller din hjertekrampe ikke i behandling, eller har du alvorlige hjerterytmeforstyrrelser, fraråder Hjerteforeningen vinterbadning.

Mærker du svimmelhed, brystsmerter eller forvirring, skal du op af vandet med det samme og sige det til dem, du bader med. Forsvinder brystsmerterne ikke i løbet af 5 minutter i hvile, så ring 112. Er du eller en anden sløv eller forvirret efter badet, så af med det våde tøj og på med varmt og tørt, og ring 112. Kulden er et redskab, ikke en konkurrence. Mere om vejrtrækning i det kolde vand finder du i guiden til at undgå at hyperventilere.

Ofte stillede spørgsmål

Kan vinterbadning fjerne stress?

Mange oplever, at vinterbadning dæmper stress, men forskningen har ikke kunnet vise det, og badet fjerner ikke årsagen. Er du presset af arbejde eller privatliv, skal det tages alvorligt på sin egen måde. Se badet som en pause og en øvelse i at falde til ro, ikke som en løsning på alt.

Hjælper vinterbadning mod depression?

Der er ikke tilstrækkelig viden til at sige, at vinterbadning behandler depression. Nogle oplever et bedre humør, blandt andet på grund af rutine og fællesskab. Har du tegn på depression, skal du søge læge, uanset om du vinterbader eller ej.

Hvor tit skal jeg vinterbade for at mærke en effekt?

Mange oplever en effekt på humøret allerede efter det første bad, men forskningen har ikke vist en varig virkning. To til tre korte bade om ugen er et fornuftigt udgangspunkt. Mere er ikke nødvendigvis bedre.

Næste skridt

Book to dage i næste uge, hvor du tager et kort bad sammen med en anden. Hold det under et minut, og læg mærke til, hvordan du har det en time senere. Det er alt, du behøver for at komme i gang.