Dobbelt makkerredning: Sådan redder I en turkajak

Hvad er dobbelt makkerredning?

Ligger begge roere i vandet, er det en dobbelt makkerredning. Sidder hjælperne i deres kajakker, er det en almindelig makkerredning med én hjælper eller en H-redning med to.

Den almindelige makkerredning kaldes også T-redning. Hjælperen trækker den kæntrede kajak ind over sit eget cockpit, tømmer den for vand og holder den stabil, mens svømmeren kravler op. Det er basisredningen, og den kan også klares med en lastet kajak, når svømmeren trykker agterenden ned, så forenden løftes fri af vandet.

På tur bliver løftet tungere. En havkajak med telt, mad og vand i lastrummene kan veje meget mere end en tom kajak. Samtidig bliver den fuld af vand ved en kæntring, og så bliver den tung at få op over dækket. Her giver det mening at være to om arbejdet, og det er det, H-redningen går ud på.

Den ekstra hjælper gør to ting. Han eller hun giver hjælperen med kajakken på dækket en stabil flåde at arbejde fra, og hjælper med at løfte og vende den tunge kajak.

Roller og placering før redningen

Inden I går i gang, er det vigtigt at fordele rollerne. Aftal gerne på forhånd, hvem der gør hvad, så I ikke skal diskutere det i vandet.

• Svømmeren: Holder fast i sin kajak og sin pagaj efter kæntringen og slipper ikke, medmindre hjælperne beder om det.
• Hjælper 1: Ror hen til forenden af den kæntrede kajak og står for at trække den ind over sit cockpit.
• Hjælper 2: Lægger sig parallelt med hjælper 1, holder fast i hjælper 1's kajak og skaber en stabil flåde.

Svømmeren bør holde fast i en kajak under hele redningen, enten sin egen eller en af hjælpernes. På den måde ved hjælperne hele tiden, hvor svømmeren er, og svømmeren har noget at holde sig i.

H-redning trin for trin

Fremgangsmåden her er en almindelig måde at gøre det på. Din klub eller instruktør kan have små variationer, og det er en god idé at følge den metode, I har trænet sammen.

Trin 1: Kontakt og kontrol

Hjælper 1 ror hen til den kæntrede kajak og tager fat i forenden. Hjælper 2 lægger sig ved siden af hjælper 1 og holder fast i dæklinerne. Svømmeren holder fast i hjælper 1's kajak og afleverer sin pagaj til en af hjælperne.

Trin 2: Kajakken op over dækket

Efter Dansk Kano og Kajak Forbunds vejledning vendes kajakken på ret køl først. Hjælper 1 trækker den derefter ind over sit cockpit med stævnen forrest og vender den rundt, så vandet løber ud. Hjælper 2 kan række over og hjælpe med løftet. Svømmeren kan samtidig flytte sig til agterenden og trykke den ned, så forenden lettere kommer op. Lad vandet løbe ud, mens kajakken ligger med bunden opad.

Trin 3: Vend og tøm

Når det meste af vandet er løbet ud, vender hjælperne kajakken om, så den ligger med cockpittet opad. Vip den gerne et par gange, så det sidste vand løber ud. En tung havkajak kræver ofte, at begge hjælpere har fat i den her.

Trin 4: Kajakken tilbage i vandet

Hjælperne skubber kajakken tilbage i vandet og lægger den mellem deres egne kajakker. Begge holder fast i cockpitkarmen og læner sig ind over kajakken for at stabilisere den.

Trin 5: Svømmeren entrer

Svømmeren trækker sig op på agterdækket med maven nedad, får benene ind i cockpittet og drejer sig rundt til siddende stilling. Hjælperne holder kajakken stabil hele vejen. Til sidst sættes spraydeck på, pagajen gives tilbage, og I tjekker, at alle er klar, inden I ror videre.

Typiske fejl, og hvordan I undgår dem

De fleste fejl opstår, fordi redningen bliver stresset. Her er nogle af de mest almindelige.

• Svømmeren slipper kajakken: I vind kan kajakken drive hurtigere, end man kan svømme. Hold fast, indtil hjælperne siger andet.
• Hjælperne ligger for løst: Flåden virker kun, hvis hjælper 2 holder fast hele tiden. Slip ikke for at hjælpe med noget andet.
• Kajakken tømmes ikke ordentligt: Restvand gør kajakken ustabil, og svømmeren kan kæntre igen. Brug den tid, det tager.
• For meget snak: Aftal korte, klare kommandoer på forhånd. Det sparer tid og kræfter i koldt vand.

Lykkes redningen ikke, ringer I 112 og siger med det samme, at I er til søs, og omtrent hvor I ligger. Bliv ved kajakkerne, til hjælpen er fremme.

Sådan træner I redningen i klubben

H-redningen er ikke svær, men den skal trænes, før I får brug for den. Start i roligt, lunt vand tæt på land, og øv med tomme kajakker først. Når trinene sidder, kan I lægge vægt i lastrummene, så I mærker forskellen.

Skift roller undervejs, så alle prøver at være svømmer, hjælper 1 og hjælper 2. Til sidst kan I øve i lidt bølger eller vind, gerne med en instruktør i nærheden.

Mange kajakklubber har faste redningsaftener, og kurser gennem lokale klubber er en god vej til at lære teknikken rigtigt. Hvis du ror alene eller udenfor klubregi, bør du også kunne en selvredning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på makkerredning og dobbelt makkerredning?

Ved en almindelig makkerredning er der én hjælper, som tømmer kajakken og stabiliserer den. Ved en dobbelt makkerredning ligger begge roere i vandet. Har I to hjælpere og én svømmer, er det en H-redning, hvor hjælperne sammen danner en stabil flåde og deler løftet. Den er især nyttig med tunge havkajakker eller i uroligt vand.

Hvornår giver H-redning mening?

Den giver mening, når kajakken er tung, når det er koldt, eller når svømmeren er træt eller usikker. Den kan også være tryggere, hvis hjælperen med kajakken på dækket er lille eller uerfaren. Er I kun to på turen, må I bruge den almindelige makkerredning i stedet.

Hvordan undgår vi kæntring med havkajak?

Pak tungt nederst og tæt på midten af kajakken, så tyngdepunktet ligger lavt. Vælg ruter og vejr, der passer til gruppens niveau, og hold jer tæt sammen undervejs. Læs mere i rådene til kajakturen.

Næste skridt

Aftal med to rokammerater at bruge den næste rolige aften på vandet til at øve H-redning tre gange med skiftende roller. Så er teknikken på plads, inden I skal bruge den på tur.